Pauser i arbejdet giver et godt socialt liv på arbejdspladsen, bedre opgaveløsninger og mindre stress. Uden pauser mister man overblikket og kan ende med at spilde en masse tid på forkerte løsninger.

Virksomhedens sjæl ligger i pauserne. Og det er i samværet og dialogen med kollegerne, at man får en tilknytning til arbejdspladsen. - Vi er jo mennesker, der kommer på arbejde og det er vigtigt, at vi føler, vi er gode til arbejdet, men også at vi bliver respekteret som mennesker. Og man bidrager mere konstruktivt, hvis man bliver set som menneske og er en del af et fællesskab, siger Sanina Kürstein, konsulent i firmaet Sensio. Hun mener, at mange er blevet dårlige til at holde pauser, bl.a. fordi de selv skal strukturere deres arbejde. Man graver sig nemt ned i opgaverne og det er sværere at tage en pause, når det er op til en selv. Og det går ud over det sociale liv på arbejdspladsen.

Pausen giver restitution
Når man er udhvilet, kan man bedre prioritere sin energi og dermed sine opgaver. Hvis man derimod er stresset, så mister man overblikket i opgaverne og kommer lettere i konflikt med andre.- Pausen betyder restitution og er en fysisk kompetence, der betyder, at man kan være i nuet. At være i nuet giver nærvær og det er en vigtig kompetence både socialt og fagligt, fortæller Sanina Kürstein. Når man graver sig ned i opgaverne og glemmer tid og sted, ja så glemmer man også sig selv og sin krop. Og man er nødt til at kunne mærke sig selv for at kunne navigere og fx finde den rigtige løsning på opgaven. Selvom man bruger meget tid på en opgave, så er det ikke ensbetydende med, at man leverer det bedste resultat. Muligvis kan man gøre det bedre, hvis man prioriterer tiden anderledes. Så hvis man vil fremme kreativitet og innovation på en arbejdsplads, så skal man sørge for at folk holder pauser, mener konsulenten.

Pauser er ikke ens
Pauser kan have mange former. Det kan være to minutters gang rundt i kontoret, en halv times frokostpause, et kvarters meditation, en gåtur med kolleger mv. Men det er vigtigt, at pausen giver kompensation for arbejdet. Hvis man fx underviser og interagerer meget med andre, skal man holde en pause, der giver ro. Hvis man derimod sidder foran en computer, skal man holde pause ved at bevæge sig. – Man kan også holde destruktive pauser, som man ikke får noget ud af. Det er fx ikke fremmende for energien og det sociale liv på arbejdspladsen, hvis man sidder og bagtaler andre i kaffepausen. Og hjernen bliver heller ikke særlig klar af, at man bliver siddende foran computeren og spiller kabale, siger Sanina Kürstein. Hun lægger vægt på, at man varierer pauserne både i længde og i form.

Gode råd til ledere, der vil fremme pauser:
-  Navngiv pausen som vigtig for arbejdspladsens kultur og arbejdsliv
-  Sæt pris på, at medarbejderne holder fast i pausen
-  Støt initiativer, der skaber forskellige slags pauser
-  Tag fat i medarbejdere, der ikke holder pauser.

God råd til medarbejdere om pauser:
-  Tag ansvar og hold pauser, der kompenserer for dit arbejde
-  Tal med dine kolleger i pausen
-  Bidrag positivt til fællesskabet og dig selv i pausen
-  Hjælpe hinanden med at holde pauser.