Dialogværktøj: Vejen til en sundere arbejdsplads
Dialogværktøjet ”Vejen til en sundere arbejdsplads”, bygger på erfaringerne fra syv vidt forskellige virksomheders projekter. Projekterne har taget udgangspunkt i deltagernes egen opfattelse af sundhed og i det sunde, de allerede gør.
Værktøjet giver inspiration til jeres indledende arbejde gennem cases og spørgsmål, så I kan skabe grundlaget for jeres sundhedsindsats.
I får hjælp til at formulere formålet med jeres sundhedsprojekt og finde ud af hvor mange ressourcer, der skal bruges. Der er også gode råd til hvordan I får ledelses opbakning og medarbejderes accept. Og ikke mindst hvordan I kan organisere indsatsen og få den forankret på jeres virksomhed.
Erfaringerne fra projekt Sund Arbejdsplads er samlet i fem temaer, som det er vigtigt at forholde sig til, før I skyder en indsats i gang.
Temaerne
I kan også vælge et enkelt tema ud, som I vurderer, er vigtigst at få diskuteret. Under hvert tema er der en generel introduktion til emnet, tre korte interview, hvor projektdeltagere fortæller om deres erfaringer og holdninger samt spørgsmål til jeres diskussion i samarbejds- eller MED-udvalget.

Hent
Hent dialogværktøjet ”Vejen til en sundere arbejdsplads”
Senest revideret den 14. december 2011