Forside > Værktøjer og inspiration > Inspiration til bevægelse

Inspiration til bevægelse


 

Der er masser af muligheder for at inspirere medarbejderne til mere fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen. Det gælder først og fremmest om at give plads, sørge forrammerne og at tilbyde inspiration til bevægelse.

Københavns Kommune tilbød medarbejderne i Fritids- og kulturforvaltningen at prøve ’Månedens motion’ som én af deres aktiviteter i projekt Sund Arbejdsplads.
"Vi vil gerne inspirere medarbejderne til at prøve noget nyt. Og så er det også en måde at lave nogle arrangementer, hvor vi mødes på tværs af afdelingerne," fortæller projektleder
Blandt tilbuddene var kajak, mountainbike, fægtning, thai Chi og floorball.

Yoga sænker stressniveauet
Københavns kommune har også arbejdet med yoga for at dæmpe stressniveauet, og SAS har sammen med Martin Spang Olsen også arbejdet med yoga-inspirerede øvelser. Alle fire arbejdspladser i Krop og kontor-projektet har sammen med Spang Olsen arbejdet med qi gong-øvelser til klassiske musik.
  
Bevægelse i fællesskab og individuelt
I Krop og kontor-projektet har de fire arbejdspladser også arbejdet med en række konkrete fysiske øvelser, som Mads Andreassen fra Sund Uddannelse har samlet. Det drejer sig både om individuelle øvelser og øvelser, som man kan lave i fællesskab, fx boldøvelser, elastikøvelser og udstrækningsøvelser.

Ice-breakere, lege og konkurrencer
Mads Andreassen har også samlet en række såkaldte ice-breakere, som kan bruges til at løfte stemningen og ryste folk sammen. Nogle af dem har meget fokus på fysisk aktivitet, mens andre er mere stillesiddende, men alle handler om at have det sjovt sammen og på den måde også styrke samarbejdet. Det samme gælder lege og konkurrencer, der også er med til at udfordre til bevægelse. Det kan fx være en skridttællerkonkurrence eller en stafet.

Ny måder at holde møder
Bevægelse på kontoret handler ikke udelukkende om motion i pauser. Det kan også handle om nye måder at arbejdet på, fx i forbindelse med møder. Man kan holde holde stående møder, indbygge små ”energizers” (energiøvelser) eller lave møderne til gåture, såkaldt walk and talk-møder. Fx kan man lave nogle forskellige ruter i nærområdet af lidt forskellig længde, så de passer til møder af forskellige varighed.

Ondt i skulder og nakke
Det kan også være relevant at sætte gang i bevægelse, som skal afhjælpe konkrete problemer med smerter i nakke og skuldre, som mange kontoransatte døjer med. Her har NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udvalgt nogle simple øvelser med vægte eller elastik, som har dokumenteret virkning. 



Senest revideret den 14. december 2011
Relaterede sider
Få smagsprøver på energizers på de fem sundhedskonferencer i 2012. Læs mere her


Mere information
 


Arbejdsplads i bevægelse

BAR FOKA har udgivet et inspirationskatalog med ideer til fysisk aktivitet på kontoret.
Se hæftet
 
Idéhæfte

Arbejdsmiljø København har udarbejdet et idéhæfte om fysisk aktivitet på arbejdspladsen:
Invitation til bevægelse