Fortællinger kan skabe forandring

Historiefortælling kan bruges til at løfte sundheden, fordi historierne skabe et fællesskab, man som medarbejder har lyst til at være en del af, fortæller psykolog Susie kjær.
Historiefortælling kan bruges til at skabe forandringer, også når det gælder sundhedsindsatser. Derfor bruger arbejds- og organisationspsykolog Susie Kjær fra Cowi metoden i sit arbejde.
"Som mennesker ordner vi i høj grad vores oplevelser gennem fortælling, og vi forstår verden gennem fortællinger. Derfor har fortællinger en stor kraft - også på arbejdspladsen," siger hun.
Skab et fællesskab Som eksempel nævner Susie Kjær Nordea Liv og Pension, der har formået at skabe en fælles fortælling om en sund arbejdsplads bl.a. ved at fejre succeserne og gøre dem synlige: "Nu har vi tilsammen tabt så og så mange kilo. Nu har vi cyklet så og så mange kilometer".
"Mange undersøgelser viser, at sundhedsindsatser virker bedst, når de foregår sammen med andre, og vi kan have det lidt sjovt undervejs. Med historiefortælling om den sunde arbejdsplads kan man skabe et fællesskab, man som medarbejder har lyst til at være en del af," siger Susie Kjær, der peger på, at det kan være en god idé at forstærke fortællingen med visuelle virkemidler f.eks. billeder eller diagrammer.
Tættere på kollegernePsykologen understreger, at fortællinger kan bringe os tættere på hinanden som kolleger. Ved at lytte til hinandens historier fra hverdagen kan vi få øjnene op for, hvad der betyder noget for os hver især og blive bedre til at se og imødekomme hinandens behov på arbejdspladsen. Det beriger vores relationer, giver større trivsel - og bidrager i sig selv til sundheden.
Susie Kjær understreger, at fordi arbejdet er centralt for os, og vi tilbringer mange timer i selskab med vores kolleger, betyder det meget for vores velbefindende at have et godt og tæt forhold til kollegerne. Og det kan bl.a. skabes ved at bruge tid på historiefortælling:
"Gennem fortællinger kommer man nemt ind på det personlige: Hvilke værdier og hvilken drivkraft har jeg egentlig i mit arbejde? Man får større forståelse for hinandens værdier og kan nemmere tænke dem ind i hverdagen. Hvis jeg f.eks. opdager gennem dine historier, at ordentlig forberedelse betyder meget for dig, vil jeg nok forsøge at anstrenge mig mere for at få dagsordenen ud i god tid næste gang," siger hun.
Prioritering og retningHistoriefortælling kan også bruges til at tage hul på en dialog om arbejdspladsens kultur: Er der mønstre eller opfattelser i kulturen, der i virkeligheden står i vejen for sundheden.? F.eks. i form af, at medarbejderne føler, de skal være til rådighed døgnet rundt - eller at det er ilde set at holde pauser?
Psykologen understreger, at historiefortælling på arbejdspladsen naturligvis skal handle om, hvordan vi sammen løser opgaverne. Metoden kan bruges i en situation, hvor arbejdspladsen står over for en udfordring - for eksempel en stressende periode. Så kan historierne f.eks. handle om: Hvordan havde vi det med hinanden sidste gang, vi var under pres? Hvad kan vi lære af det? Hvad er det særlig vigtigt, vi holder fast i den kommende periode?
"Ofte er hverdagen hektisk og hæsblæsende. Historiefortælling kan bruges til at prioritere og skabe en fælles retning", siger Susie Kjær. Hun understreger, at det - som med alle andre forandringstiltag - er afgørende, at lederne går foran, har indsigt i metoden og er afklarede med, hvad de vil med forløbet. Der kan også uddannes nøglepersoner.
Historiefortælling - hvordan?
- Sæt tid af, f.eks. i form af en workshopdag, gruppesamtaler eller MUS.
- Eksterne konsulenter kan guide og supervisere historiefortællingen.
- Det er vigtigt, at de historier, der fortælles, er konkrete og har rod i hverdagen. Samtidig skal de være personlige og vise, hvad der er vigtigt for den enkelte.
- Man kan f.eks. begynde med at interviewe en medarbejder eller leder om et emne for at få den første historie.
- Lad derefter medarbejderne interviewe hinanden to og to, mens en tredje er ”outsider witness”.
- Afslut personligt: Hvad vil jeg holde fast i?
|
Senest revideret den 31. oktober 2011