Motivationen skal i fokus fra dag ét
Det skal være sjovt, meningsfuldt, og give sammenhold. Disse tre ting er med til at motivere medarbejdere til sundheds- og trivselsprojekter.
Der er altid ildsjæle, som gerne vil være med i noget nyt – de er lette at motivere. Og så er der dem, der ikke lige har lyst til at skulle forholde sig til andet end det arbejde, de er ansat til at udføre. Derfor skal en indsats kickstartes ved at involvere medarbejderne til at deltage i formuleringen af vision og idéer.
Kollektiv og individuel motivation
Behovet for at styrke motivationen afhænger af, hvilket afsæt man har for at arbejde med sundhed. Er udviklingen af en sund arbejdsplads allerede i gang. Eller er det nyt for arbejdspladsen overhovedet at diskutere sundhed? I en sundhedsindsats er det vigtigt både at appellere til den kollektive og den individuelle motivation.
Den kollektive motivation skal i fokus fra dag ét. Der skal skabes en fælles stemning om projektet, så medarbejderne kan motivere og fastholde hinanden i processen. Og så skal succeserne løbende fejres og den gode historie skal fortælles – det opbygger selvforståelsen.
Den individuelle motivation kan fx sættes i gang af en sundhedstest, samtaler, konkurrencer, oplæg mm. Målet er, at motivationen bliver selvbærende, når den enkelte kan mærke en positiv forskel.
Forandringens dynamik
Det er godt at kende forandringens dynamik, hvis man vil hjælpe andre til at finde motivation, mener psykolog Tina Espander. Så bliver det lettere at spørge til de forskellige stadier i processen. Ifølge Tina Espander konkluderer mange, at de ikke kan gennemføre forandringer, hvis det ikke er lykkedes én gang. Men tilbagefald er en del af dynamikken i en forandringsproces. Ofte skal der flere forsøg til at stoppe med at ryge, holde fast i motionen mv.
Cirklen nedenfor viser de stadier, man skal igennem for at skabe forandring.
I forhold til sundhed på arbejdspladsen er det vigtigt, at man som leder - og kollega - accepterer, at ikke alle ønsker at ændre adfærd, påpeger Tina Espander. I stedet kan man spørge ind til fordele og ulemper ved at bevare status quo - for eksempel i forhold til rygning eller en passiv livsstil. Nysgerrig samtale kan skubbe til lysten til forandring. Men man bliver nødt til at acceptere, at kun én person kan tage beslutningen om forandring.
Ifølge Tina Espander skal tre faktorer være til stede, før man beslutter sig for en forandring.
- Villighed - er det umagen værd?
- Evne – tiltro til sig selv og metoden.
- Parathed – et spørgsmål om prioritering.
Lederens rolle
På en arbejdsplads vil det ofte være en leder, der skal motivere til forandring, fx ved for meget sygefravær, nye samarbejdsformer, alkoholproblemer, eller mere sundhed generelt. I princippet er samtalen med lederen magtfri, men lederen har en intension om forandring, som medarbejderen måske ikke har. Derfor er det vigtigt, at lederen fortæller, hvad arbejdspladsen vil gøre for at bakke op. Det kan fx være at betale for en sund kantinemad, fysisk aktivitet i arbejdstiden eller en coach.
Kodeord for den motiverende samtale:
- Vær åben, nysgerrig og empatisk
- Fortæl, hvordan du oplever situationen
- Tag udgangspunkt i dét, personen siger
- Spørg til personens erfaringer med forandringer
- Undgå at moralisere
- Husk forandringens dynamik!
Sundhedstjek - en øjenåbner
Nogle steder har man brugt et sundhedstjek som øjenåbner. For nogen virker det motiverende at se deres sundhedstilstand sort på hvidt (kondital, kolesteroltal, blodtryk mm).
"Vi tager afsæt i den enkeltes situation og taler om muligheder og barrierer og ikke mindst, hvad vedkommende synes er sjovt. Når det handler om motion, så nytter det jo ikke at sætte folk til at løbe, hvis de bare synes det er kedeligt. Det kan være de i stedet skal spille fodbold eller gå raske ture," siger Henrik Duer fra Healthgroup, som tilbyder sundhedstjek til virksomheder.
Nej tak til forandringer
Forandringer er ikke lige positive for alle. Mange mennesker bryder sig slet ikke om dem. I sin forskning har Jeanette Magne Jensen interviewet kortuddannede kvinder om deres opfattelse af sundhed. Hun spurgte dem blandt andet, hvad de ønskede var forandret om et år. Der var meget få, der håbede noget var forandret.
"Og det er jo meget vigtigt at huske på, når vi taler sundhed. For nogen virker det overhovedet ikke attraktivt at gøre noget nyt. Men en vej til at motivere de der umiddelbart ikke har lyst til forandringer er at give plads til deres definition af et godt - eller sundt - liv. Man må møde sin målgruppe, hvor den er, for overhovedet at etablere en dialog," siger Jeanette Magne Jensen, ph.d. og adjunkt i sundhedspædagogik ved DPU, Aarhus Universitet.
Tips til at motivere til sundhed på arbejdspladsen
Motivation og fastholdelse hos If
If Forsikring havde i forbindelse med projekt Sund Arbejdsplads gang i mange forskellige aktiviteter – såsom mindfulness, madlog, tidsstyring og løbeklub. Men det kræver meget at holde fokus, når nyhedsværdien er væk og de nye aktiviteter skal blive til vaner og hverdag.
Der er stadig mindfulness hver dag på If. Dog er der ikke så mange deltagere som i begyndelsen. Derfor gennemførte If Forsikring en re-introduktion for medarbejderne.
"Der er nogen, som er begyndt at falde fra. Og mit gæt er, at det måske er svært at holde fokus. For nogen handler det om tid. Der er mange ting, der kan forstyrre i løbet af en arbejdsdag," siger Helle Stenbuch Holt, medlem af styregruppen for sundhedsprojektet hos If.
Hun understreger, at dem, der deltager i mindfulness er glade for det og synes, det har en betydning i deres hverdag.
Læs mere om If |
Senest revideret den 25. oktober 2011
