Involver medarbejderne

 

Medarbejderne skal være motiverede til forandring, hvis sundhedsindsatsen skal lykkes. Det kræver, at de bliver involveret og at indsatsen giver mening for den enkelte.  

Involvering er helt afgørende for at skabe motivation for forandringer. Afsættet for et sundhedsprojekt på arbejdspladsen er at få medarbejderne til at definere, hvad der skaber trivsel og sundhed for dem.

Workshop skabte fælles forståelse
Hos If Forsikring kom initiativet til at deltage i Sund Arbejdsplads fra en lille gruppe medarbejdere, hvorfor udfordringen var at få involveret kollegerne. If valgte at starte projektet med en workshop om sundhed, fortæller leder Halldor Machholm.

"Vi lavede to workshops, som gav os en fælles forståelse af, at sundhed er mere end fysisk sundhed. Det handler om at trives. Det var spændende at diskutere, hvad vi vil med sundhed på vores arbejdsplads," siger han.

Medarbejderne hos If var selv med til at beslutte, at sundhed skulle handle om mindfulness, kost, tidsstyring og løbeklub. Da de forskellige aktiviteter gik i gang, var medarbejderne glade for at være blevet inddraget og gode til at bakke op.

Tovholdere til at gå forrest
På flere arbejdspladser, blandt andet Aalborg Universitet, valgte man at uddanne medarbejdere som tovholdere, eller sundhedsambassadører, til at sørge for at involvere kollegerne til at deltage i sunde aktiviteter. På Borgercenteret i Bornholms Regionskommune gav uddannelsen af sundhedsambassadører et større ejerskab til projekt Krop og Kontor blandt de 65 deltagende medarbejdere. Derfor har Borgercenteret lagt op til at udbrede ordningen blandt regionskommunens 4500 medarbejdere.

Det social har stor betydning
Lektor Jeanette Magne Jensen fra Forskningsprogrammet for Miljø og sundhedspædagogik på DPU peger på, at det ensidige fokus på eksempelvis kost eller motion, som præger mange kampagner, skaber modstand hos rigtig mange mennesker.

"Vi lægger nogle gange for meget vægt på KRAMS-faktorer. Men det sociale liv og arbejdspladsens miljø har lige så stor betydning for udvikling af sygdomme," siger Jeanette Magne Jensen.

Hun mener, der skal større fokus på at skabe "gode liv" frem for "sunde liv". Hverdagslivet skal fungere, før man laver forandringer, da mange forandringer griber voldsomt ind i almindelige hverdagsrutiner. Rammerne i hverdagslivet er derfor afgørende for, hvorvidt vi kan træffe sunde valg. Hvordan skaber man rum for sundhed i målgruppens hverdagsliv?

Forandringer kræver overskud og afklaring hos den enkelte. Hvis en medarbejder f.eks. har en meget dårlig relation til en leder, er der ikke meget overskud til pausegymnastik. En medarbejder eller leder med store private problemer kan ligeledes have svært ved at ændre kostvaner eller holde op med at ryge.

Det skal give mening
Involvering og lyst er derfor afgørende, hvis man vil have alle med. Og ikke alle er interesserede i at løbe DHL eller spise gulerødder. I stedet handler det om at give medarbejderne en følelse af, at de kan være med til at skabe positive forandringer. Det øger deres handlekompetence, så de tør tage livtag med andre udfordringer på arbejdspladsen - og livet generelt.

Hvis sundhedsprojekter skal blive til hverdag og medarbejderne tage ejerskab til aktiviteterne, skal de give mening – ellers falder de til jorden. Meget ofte handler sundhed på arbejdspladsen om at se på ting som samarbejde, kommunikation, kollega-skab, social omgangstone og anerkendelse.

Individuelt og fælles fokus
Ifølge Jeanette Magne Jensen fremmes motivationen til at arbejde med sundhed på en arbejdsplads, hvis man arbejder både individuelt og i grupper. Ved individuelle samtaler er det muligt at reflektere over, hvad der er vigtigt i ens liv, og hvor man ønsker forandringer. I grupper kan man støtte hinanden i forandringen og desuden have fokus på, hvad arbejdspladsen kan gøre for at fremme trivsel og sundhed.

"Individuelle samtaler kan være meget effektive til at skabe en grundlæggende motivation. Og så er de gode til at bryde de fortællinger, der siger: ’Jeg kan ikke’," mener hun.