Sundhed handler om kultur

Kulturen på arbejdspladsen spiller en stor rolle for, hvor let eller svært det er at indføre og fastholde sunde tiltag. Hvis der er tradition for at spise basser til kaffen, drikke cola hver dag og grine lidt af dem, der kommer svedende på arbejde, fordi de har cyklet 12 kilometer fra deres hjem eller er løbet til arbejde, er viden om sund kost og motion ikke nok i sig selv.

Èn af de erfaringer, de deltagende virksomheder i BAR FOKAs sundhedsprojekter gjorde sig var, at det var nødvendigt at gøre sunde aktiviteter til en del af kulturen på arbejdspladsen for at fastholde sundheden og gøre den til mere end et projekt.

Kulturfællesskab omkring bevægelse
På Borgercenteret i Bornholms Regionskommune lykkedes det at udvikle et kulturfællesskab omkring fysisk aktivitet på arbejdspladsen. Det viser nu sin levedygtighed med en alsidig årshjulplan for krop og kulturudvikling for 2011, ligesom ideen om uddannelse af sundhedsambassadører til at være tovholdere for bevægelsestiltag er ved at sprede sig til institutioner i hele regionskommunen.

Måden, man fik bevægelse til at være en del af kulturen på Bornholm var, at man fra start fokuserede på organiseringen af projektet med en tydelig ledelsesopbakning og inddragelse af holdkaptajner/sundhedsambassadører. Medarbejderinvolveringen styrkes ved, at der for
hver aktivitet er holdkaptajner som tovholdere, så flere medarbejdere inddrages.

Forankring af bevægelse på arbejdspladsen er lagt ind i et årshjul for 2011, som rummer en månedlig aktivitet - fx Zumba, dans eller en fisketur - og et fokusområde inspireret af de aktiviteter, deltagerne har været gennem (bolde, elastikker, meditation, massage mv.). Også tiltag som ’Vi cykler til arbejde’ er på årshjulet. Samtidig er der planer om at uddanne sundhedsambassadører på alle regionens arbejdspladser.

Organisation, kommunikation og ledelse
En arbejdspladskultur styrkes igennem organisation, kommunikation og ledelse. 
Selv om SAS i løbet af deltagelsen i projekt Krop og Kontor befandt sig i en økonomisk presset situation, har bevægelseskulturen bidt sig fast. I dag bakker samtlige 22 ledere, på flere niveauer, op om betalt bevægelsesfrihed, og bevægelse er på vej til at blive en naturlig del af en kontorarbejdsdag i SAS.

SAS har desuden inddraget den interne arbejdsmiljøafdeling (ergonom, psykologer, ingeniører, læger og sygeplejerske) med henblik på støtte og vejledning samt uddannelse af sundhedsambassadører, således at kompetencerne i bevægelseskulturen vedligeholdes efter projektets ophør, og kulturændringen kan tage over.

Lokale forhold og indretning af kontoret
Ifølge evalueringen af projekt Krop og Kontor, udført af Ejgil Jespersen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, kan man ikke udlede en generel formel for, hvordan man gør fysisk aktivitet til en del af kulturen på arbejdspladsen. Enhver forandring eller nyskabelse - også når det gælder sundhed - må drøftes i relevante fora og implementeres i en form, hvor balancen mellem individuelle og kollektive tiltag er afstemt og tilpasset lokale arbejdsvilkår.

"Projekt Krop og Kontor har vist, at fysiske og andre sundhedsfremmende aktiviteter er på vej til at blive integreret i kulturen, i organisationen og i ledelsen på forskellig vis. På sigt vil det givetvis også indebære et gennemslag for en passende fysisk indretning af arbejdspladsen, der animerer til mere bevægelse i kontorarbejdet," mener Ejgil Jespersen.