Forankring kræver strategisk fokus

Det kræver ledelse, finansiering, tydelig organisering og involvering at fastholde sundhedsaktiviteterne på arbejdspladsen ud over projektperioden. Det viser erfaringerne fra de 7 virksomhedsprojekter.

Mange sundhedsindsatser begynder med, at der gennemføres et projekt i en afgrænset del af virksomheden. Det er ofte en god idé, fordi arbejdspladsen på den måde får konkrete erfaringer med, hvilke aktiviteter der passer ind i kulturen med de særlige arbejdsmæssige udfordringer, der eksisterer.

Erfaringerne fra de 7 virksomhedsprojekter er, at for at kunne fastholde sundhedsaktiviteterne på arbejdspladsen ud over projektperioden spiller følgende faktorer ind: Ledelse, finansiering, tydelig organisering og involvering.

Først og fremmest skal ledelsen på banen, hvis et sundhedsprojekt skal blive til hverdag. Det er ikke nok at give en skriftlig godkendelse – der skal handling bag ordene, hvis sundhed skal blive en del af arbejdspladsens kultur, mener Mads Andreassen, partner i Sund Uddannelse.
Han anbefaler virksomheder at uddanne sundhedsambassadører, der kan gå forrest og være med til at forankre de sunde initiativer. Men samtidigt skal arbejdet forankres organisatorisk, mener Mads Andreasen.

"Efter et projekt vil aktivitetsniveauet altid falde ned på et naturligt leje. Man skal bare huske at se på, hvad man vil bære videre og så finde en måde at organisere det på. Her er både medarbejder- og ledelsesinvolvering afgørende," siger Mads Andreasen.

Tænk strategisk
Mange projekter strander på, at ledelsen ikke tænker sundhed strategisk og går ind i opgaven, som med alle andre opgaver. Det kræver koordinering og tid at få en sund virksomhed. Ledelsen skal være med til at sætte mål og succeskriterier for indsatsen. Og der skal følges op på dem nogle gange om året.

Når man formulerer succeskriterierne på en arbejdsplads er det vigtigt at involvere medarbejderne. For hvis der ikke er dialog, vil medarbejderne føle, at de sunde tiltag bliver trukket ned over hovedet på dem – og så bliver det aldrig hverdag.

Det er en betingelse for, at arbejdet med sundhed kan siges at foregå på strategisk niveau, at sundhedsfremme er en del af virksomhedens daglige drift.

Bevægelse som sundhedspolitik
På Fakultetskontoret på Aalborg Universitet har deltagelsen i Krop og Kontor rustet medarbejderne til at arbejde med en sundhedspolitik, som også rummer plads til krop og bevægelse og til at integrere nye medarbejdere i kulturen på stedet.

I Udviklingsafdelingen på Rigshospitalet har en gruppe medarbejdere, der kalder sig entusiaster, taget Krop og Kontor til sig i forbindelse med et slankeprojekt og gør noget ved sagen i fællesskab - især i fritiden.

Bevægelse i arbejdsmiljøarbejdet
Endelig har SAS Danmark Airline på trods af svære økonomiske odds i luftfartsbranchen og medarbejderreduktion formået at sprede Krop og Kontor projektet til yderligere 325 medarbejdere og ledere i SAS, så bevægelse er på vej til at blive en naturlig del af en kontorarbejdsdag i hele virksomheden. Hos SAS har man besluttet at inddrage arbejdsmiljøafdelingen fremover, så den kan være med til at føre projektet videre samt uddanne sundhedsambassadører, der kan være tovholdere på den nye bevægelseskultur i virksomheden.

Sundhedsstyrelsens 5-trins model
For at komme videre kan ledelsen lade sig inspirere af Sundhedsstyrelsens 5-trins-model for, hvordan sundhedsarbejdet på virksomheden kan løftes fra personalegodeniveauet til et strategisk redskab til at udvikle organisationen. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viste, at mens de fleste virksomheder i dag tilbyder sundhedsfremmeordninger rettet mod mindst én af de fem KRAMS-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion og stress) er der i de færreste tilfælde tale om systematiske og målrettede initiativer.

Sundhedsfremme omfatter både livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Det bygger på en bred definition af sundhed, som handler om at sundhed er: "en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer karakteriseret ved fysisk, mental og social trivsel".

En strategisk funderet sundhedsfremmeindsats er altid langsigtet, mener Mads Andreasen, som står bag Sundhedsstyrelsens publikation om 5-trins modellen. Han mener, medarbejderne skal inddrages i processen i en åben dialog, hvor man kan diskutere barrierer og løsningsmodeller. 

De 5-trin

1. Enkeltstående, løst forankrede tilbud.
   Fx frugtordning, deltagelse i DHL-stafet, ryge- og alkoholpolitik.
    
   
2. Inddragelse af medarbejderne i løs organisering.
   Ad hoc organisering af ledere og medarbejdere. Fx motionstilbud udenfor arbejdstid, årligt rygestopkursus.
   
   
3. Nøglepersoner, ressourcer og fast organisering.
   Medarbejdere og ledere er inddraget i en fast organisering, fx i samarbejdsudvalget, sikkerhedsorganisationen eller i et selvstændigt sundhedsudvalg. Gennem en proces afdækkes de ansattes behov og interesser, og der er udpeget en ansvarlig nøgleperson og allokeret midler til indsatsen.
   Der er ingen nedskrevne mål og kun sporadisk opfølgning på indsatsen. Fx motionstilbud i arbejdstiden, kantine med sund mad, fast sundhedsudvalg samt nøglepersoner for sundhed og trivsel.
   
   
4. Mål, sundhedskoordinatorer og -politikker.
   Tilbudsorienterede indsatser rettet mod alle relevante KRAMS-faktorer. De ansattes behov og interesser afdækkes løbende, medarbejdere og ledere er inddraget i en fast organisering. Der allokeres personaleressourcer til en projektleder/sundhedskoordinator og gives økonomisk råderum for den generelle indsats. Der er nedskrevet politikker og faste mål for sundhedsindsatserne.
   Der foregår en systematisk planlægning og opfølgning. Tilbud markedsføres overfor de ansatte og der er synlig involvering fra ledelsens side.
   
   
5. Strategisk indsats, systematik og ekspertise.
   Ud over trin 4 er der ansat en fagperson som projektleder/sundhedskonsulent, typisk i HR-afdelingen. Der er midler til eksterne rådgivere samt aktiviteter, som uddannelse af sundhedsambassadører.
   Sundhedsfremmeindsatsen er et led i virksomhedens strategi og værdisæt og der er nedskrevne politikker på alle KRAMS-områder. Der foregår systematisk planlægning og opfølgning. Tilbud markedsføres og ledelsen involveres synligt i indsatserne.

Læs mere om 5-trins modellen i Sunhedsstyrelsens publikation "Sundhed og Trivsel på arbejdspladsen" (PDF)