Sundhed på arbejdspladsen forbindes som udgangspunkt med noget positivt, og kan give arbejdspladsen gevinster både i form af social kapital og lavere sygefravær. Men man bevæger sig i et felt, der grænser op til det private og personlige. Det handler om kroppen, det mentale, og kulturelle forhold, vaner og måder at leve på.

Derfor skal man som leder, sundhedsambassadør og deltager i sundhedsprojekter på arbejdspladsen gøre sig nogle etiske overvejelser i forhold til sine kolleger. Man skal tænke over, hvad det betyder for den enkelte at tale om sundhed og livsstil. Emnerne kommer tæt på, så man skal overveje, hvordan man kommer rigtigt fra start. Her er det gavnligt at sørge for, at de værdier, virksomheden har, stemmer overens med det arbejde, man laver for at fremme medarbejdernes sundhed og trivsel. Hvis man har en værdi om rummelighed, skal det fremgå i arbejdet med sundhed.

Herudover kan det være godt at forholde sig til emner som:

• Frivillighed i forhold til deltagelse i sundhedstiltag
• Handicap i forhold til fysiske og mentale udfordringer ved at deltage i sunde tiltag, såsom bevægelse, på arbejdspladsen
• At sundhed er mange ting for mange mennesker, hvorfor det er vigtigt at fastholde en bred tilgang til sundhed på arbejdspladsen.
• At sundhed bliver et positivt tilvalg frem for en løftet pegefinger. Medarbejderne må ikke tænke, at deres job afhænger af, hvorvidt og hvordan de deltager i sundhedsaktiviteter på arbejdet.

Sundhedskontrakt
At arbejde med sundhed på arbejdspladsen handler om at skabe rammer, der gør det nemmere at træffe sunde valg både på og uden for arbejdet. I forhold til de etiske aspekter foreslår Lasse Skovgaard, cand.mag. og cand.pæd. med speciale i sundhedspædagogik, at virksomheder laver en sundhedskontrakt med medarbejderne:

”Begrebet sundhedskontrakt kan virke formelt, men pointen er, at medarbejdere altid – med rette – vil have en opfattelse af, at arbejdspladsen også har økonomiske og branding-relaterede interesser i at blive sund. Den sunde arbejdsplads kan først og fremmest opstå, hvis der er et fælles ønske blandt medarbejderne – en fælles kampånd. Det kræver, at medarbejderne føler sig hørt, og at de føler, aftalen går begge veje. En sundhedskontrakt, udarbejdet af hele arbejdspladsen, formulerer hvilke sundhedsmål, man er blevet enige om at forfølge, og hvem der har hvilke interesser i disse. Motivationen og kollektiviteten inddrages således på flere niveauer og giver størst mulig chance for succes på lang sigt,” siger Lasse Skovgaard.

Arbejdet med sundhedskontrakter kan indeholde følgende:

• Begrebsafklaring i samarbejde med medarbejderne. Hvad er sundhed på denne arbejdsplads – fysisk, socialt, psykisk, personligt?
• Afklaring af forholdet mellem arbejdspladsens og medarbejdernes interesser. Formulering af en sundhedskontrakt, der indeholder konkrete initiativer.