Lederen skal også deltage

 

Trods selvledelse og flade strukturer er lederen stadigt afgørende for, om en virksomhed får succes eller fiasko med at skabe en sund arbejdsplads.

Man får ikke medarbejderne til at være fysisk aktive eller deltage i andre sunde tiltag, hvis man som leder selv sidder bøjet over computeren dagen lang. En leder skal have visioner og konkretisere dem i samarbejde med medarbejderne. Han eller hun skal ikke kun tale – også handle.

Lederens engagement er afgørende

Virksomhederne i BAR FOKAs sundhedsprojekter har tydeligt vist, hvordan ledelsens engagement er afgørende for projekternes succes. Specielt hos If Forsikring og i Bornholms Regionskommune deltog lederne meget aktivt i projektaktiviteterne. Projekterne viste, hvordan ledelsens engagement påvirker medarbejdernes deltagelse og dermed stemningen omkring og opbakningen til sunde aktiviteter på arbejdspladsen.

"Vi valgte i projektgruppen, at det skulle være frivilligt for ledelsen at deltage i projekt Sund Arbejdsplads. Der var flere af lederne, der ikke deltog, hvilket er ærgerligt og fik større betydning, end jeg havde regnet med," fortæller afdelingsleder Halldor Machholm, chef for Risk Management hos If Forsikring.

Spejler sig i lederens adfærd
Han fortryder, at han ikke fra starten bad alle ledere om at deltage i mindst 14 dage. Når lederne deltager, har medarbejderne ganske enkelt lettere ved at gå med i aktiviteterne.
"Specielt i en organisation som vores, hvor der er pres på og folk arbejder efter årsmål. Selvom medarbejderne er meget selvledende, spejler de ofte lederens adfærd. Så vi har som ledere et stort ansvar," mener Halldor Machholm.

Flere afdelinger i If Forsikring faldt i løbet af projekt Sund Arbejdsplads ud, mens Halldor's afdeling oplevede 100 procents tilslutning til eksempelvis mindfulness-øvelser.

Lederen skabte rum
På Bornholm oplevede leder af Borgercenteret Michael Hansen Bager, at det, at han deltog aktivt i boldøvelser, qi gong og gåture, sikrede, at samtlige 65 medarbejdere bakkede op om projekt Krop og Kontor og brugte 2,5 times ugentlig arbejdstid på at bevæge sig.

Ledelsen skaber således rum for, at man som medarbejder bruger tid på sundhedsaktiviteter. I projekt Krop og Kontor brugte medarbejderne op til 3,5 times ugentlig arbejdstid på fysisk aktivitet. Det er helt afgørende, hvordan lederne stiller sig til sundhedsinitiativerne. Hvis medarbejderne kan se, at lederne ikke er med, kan de tænke 'hvorfor skal jeg så'?

Klar ansvarsfordeling og prioritering
Ud over ledelsens deltagelse, opbakning og synlighed i sundhedsprojekter er en klar ansvarsfordeling også er væsentlig faktor for at få succes. Hvis en sundhedsindsats ikke skal drukne i hverdagens mange arbejdsopgaver, er det er synligt for alle, hvem der har ansvar for hvad og hvornår forskellige aktiviteter foregår. Prioritering af sundhedsprojekter i forhold til andre tiltag på arbejdspladsen skal diskuteres og lægges fast. Ligeledes er det vigtigt for gennemførelsen, at eventuelle arbejdsgrupper har beslutningskompetence. Hvis virksomheden er løst organiseret, skal man tage højde for det i planlægningen og organiseringen.