Der er flere faglige tilgange til bevægelse, dels den traditionelle, lægevidenskabelige tilgang, dels en mere alternativ, helhedsorienteret tilgang.

Vægt på fysisk aktivitet
Den lægevidenskabelige tilgang, som bl.a. ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, går naturvidenskabeligt til værks. Her er kroppen i centrum, og vægten ligger på fysisk aktivitet, hvor effekten på muskler, kredsløb m.v. kan måles og dokumenteres (evidens). I projekt Krop og Kontor underviste partner i Sund Uddannelse, cand. scient. Mads Andreasen, medarbejderne i fysiske øvelser, eksempelvis med bolde og elastikker.

Ikke kun kondi
Skuespiller og stuntman Martin Spang Olsen har en helhedsorienteret tilgang til bevægelse, der som udgangspunkt antager, at alt er bevægelse – også hjernens arbejde. Når det gælder fysisk aktivitet, mener Martin Spang Olsen, at man skal undgå de traditionelle lige og resultatorienterede bevægelser og i stedet gå efter såkaldt kvalitative bevægelser. Her handler det ikke udelukkende om konditions- og styrketræning, men om ting som qi gong, dans, sang og meditation, der har afledte effekter i form af stresskontrol, øget koncentration og større livsglæde.

Hensynet til kroppen
Krop og Kontor-projektet resulterede i en række unikke erfaringer med at skabe et mindre stillesiddende kontorarbejde. Det var ét af de første projekter herhjemme, hvor man forsøgte at organisere og tilrettelægge kontorarbejdet på en måde, der tager mere hensyn til kroppen - i modsætning til at tilpasse kroppen til kontorarbejdet, som traditionelt har været ergonomiens udgangspunkt.

Erfaringerne fra projektet viser, at den brede tilgang til bevægelse er gavnlig, når man ønsker at engagere hele medarbejdergruppen - hvor et fokus på konditions- og styrketræning risikerer at afskrække nogen fra at deltage i aktiviteterne. Hvilke former for bevægelse, der giver mening, afhænger i høj grad af den enkelte arbejdsplads, leder og medarbejder.