Forside > Fællesskab > Social kapital

Fælles sundhed skaber social kapital




Begrebet ’social kapital’ bygger på sociologen Pierre Bourdieu beskrivelse af de bånd og forbindelser, der binder mennesker sammen, såsom slægtsskabsbånd, venskabsbånd og korpsånd. Erfaringerne fra arbejdet med sundhed på arbejdspladsen viser, at sunde aktiviteter - fx bevægelse - kan styrke en virksomheds sociale kapital.

I arbejdsmiljøforskningen er ’social kapital’ ved at blive et nøglebegreb, efter at Arbejdsmiljørådet i 2008 introducerede det i hvidbogen 'Virksomhedens sociale kapital'.

Her defineres social kapital som: ”Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. (...) For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed.”


Det skaber tillid at være sunde sammen
Det er svært at have mistillid til en kollega, man lige har stået og grinet sammen med, fordi man har følt sig akavet ved at lave en boldøvelse i gangen mellem mødelokalet og kantinen. Erfaringerne fra BAR FOKAs sundhedsprojekter på kontorarbejdspladser viser, at netop følelsen af sammenhold, tillid og 'korpsånd' var noget af det vigtigste, deltagerne tog med sig.


Ny forskning viser en klar sammenhæng mellem en virksomheds sociale kapital og dens performance. Det gælder både i form af højere produktivitet og kvalitet og i form af et bedre arbejdsmiljø med et lavere sygefravær. 4I Krop og Kontor forsøgsprojekterne var social kapital ikke som udgangspunkt et tema eller effektmål. Men det tydeligste udbytte af projekterne synes ikke desto mindre at kredse om de sociale bånd, som de fysiske øvelser og aktiviteter i øvrigt var med til skabe og styrke.


Social kapital kræver ejerskab
De styrkede sociale bånd, som opstod hos de deltagende virksomheder, skyldes ifølge deltagerne
selv, at virksomheder og medarbejdere tog ejerskab til de sunde aktiviteter og satte deres eget præg på dem. Derfor kunne de flere timers ugentlige 'betalt bevægelsesfrihed' skabe større social kapital i virksomhederne.


Læs mere
Tema om social kapital på arbejdsmiljøweb




Senest revideret den 24. oktober 2011
 
 

Læsestof om social kapital

Kristian Gylling Olesen m.fl.: Virksomhedens sociale kapital – hvidbog. Arbejdsmiljørådet 2008.

BAR FOKA: Social Kapital. Inspiration og øvelser til lederen med personaleansvar. 2010.