Forside > Syv sunde arbejdspladser > SAS

Betalt bevægelsesfrihed breder sig hos SAS




Trods krise i luftfartsbranchen investerede SAS i at deltage i projekt Krop & Kontor for at forebygge nedslidning af medarbejderne i selskabets danske airline-afdelingen. Betalt bevægelsesfrihed har nu bredt sig til alle kontoransatte i den luftfatsselskabets danske afdeling og amitionen er at det skal udbredes i hele Skandinavien.

Da SAS Danmarks Airline-afdeling i 2009 blev en del af projekt Krop og Kontor, befandt luftfartsbranchen sig i en økonomisk presset situation. Alligevel ønskede SAS at investere i forebyggelse af nedslidning og arbejdsskader.

Denne strategi fastholder SAS, som efter projektets afslutning har tilbudt alle administrative medarbejdere i den danske del af virksomheden en form for betalt bevægelsesfrihed i arbejdstiden.

Styrkede det sociale
Der var 110 medarbejdere med i Krop og Kontor projektet til at begynde med, men i  dag er bare halvdelen tilbage som følge af afskedigelser. Ikke desto mindre oplever mange af de tilbageblevne bevægelsesprojektet som det halmstrå i virksomheden, man kunne klynge sig til i en svær tid:

I evalueringen af projektet bemærker flere medarbejdere, at den sociale dimension er blevet styrket gennem projektet, og de fremhæver dermed en positiv sideeffekt af gruppeøvelser og fællesarrangementer.  Flere er også blevet mere sundhedsbevidste og aktive i fritiden, fortælles det, da det gik  op for dem, hvor mange skridt 10.000 skridt er, når man skal gå dem i løbet af en dag. Her  var en skridttællerkonkurrence med fakultetskontoret på Aalborg Universitet med til at sætte fut i fødderne.
”De fleste kan godt se meningen med projektet, men det er en svær balance, så længe det er ok både at være med og ikke at være med”, udtaler en af medarbejderne i evalueringen af projektet.

Andre blev forstyrret
Projektdeltagelsen går heller ikke altid stille af sig, især ikke når den foregår til musik, og i det hele taget kaster aktiviteterne uvægerligt en del følelsesudbrud af sig. Det har ikke kunnet undgå at give støjgener for de medarbejdere, som sidder og arbejder i de samme kontorlandskaber i SAS huset, men ikke har ønsket eller ikke været udvalgt til at deltage i projektet. Det peger også på behovet for at tage den fysiske indretning af arbejdspladsen mere med i betragtning, herunder skaffe passende bevægelsesrum.

Bevægelse frem for kaffe
Skønt Krop og Kontor som udgangspunkt ville integrere bevægelse i selve organiseringen og udførelsen af arbejdet, er erfaringen fra SAS, at det primært er i pauserne, at den fysiske aktivitet kommer på banen. Der er indtil videre ikke grundlag for at forbinde fysisk aktivitet med en arbejdsopgave eller besværliggøre arbejdsfunktionen, fx ved at placere printeren langt væk. ”Det mest positive er netop, at man kan komme væk fra computeren i stedet for at holde kaffepause ved skærmen”, siger en medarbejder.

En stor del af de 3,5 timer om ugen, som SAS afsatte per medarbejder, ville under alle omstændigheder have været brugt på nødvendige pauser fra skærmarbejdet. Krop og Kontor drejede sig derfor hos SAS primært om at vise medarbejderne, at pauser kan bruges til andet og mere end dagdrømme, surfe på nettet, drikke kaffe og small talke. Det er blevet legalt at hanke op i kroppen, komme lidt væk fra sin faste siddeplads og bevæge sig hver for sig og sammen.

Fysisk start på mandags-møde hos SAS
Som eksempel på bevægelse hos SAS har Crew Planning and Control-afdelingen startet deres team-møder mandag morgen med en gang aerobic. "Det er fantastisk at have de her afbræk, hvor man får bevæget sig. Man ser hinanden på en anden måde, og det giver et løft frem for at kontakten mellem kolleger altid handler om problemer, der skal løses," siger Leo Hjort, der er analytiker i afdelingen.

Både mænd og kvinder
Han er langt fra den eneste mand, der har kastet sig ind i de forskellige fysiske tiltag. Omkring halvdelen af de 80 medarbejdere, der deltog i projekt Krop og Kontor hos SAS, er mænd. "Jeg er sågar begyndt at lave Martin Spang Olsens øvelser derhjemme hver morgen. Projektet har gjort, at jeg har fået øjnene op for, hvor meget jeg sidder foran en computer, og hvor meget det at bevæge sig både handler om mit eget velvære og om stemningen på arbejdspladsen," fortæller Leo Hjort.

Fra skridttællere til mindfulness
SAS har eksperimenteret med øvelser med bolde og elastikker, Qi Gong inspirerede øvelser, skridttæller konkurrencer, cykeldage, gå- og løbehold samt bevægelses-julekalender og work out. Hertil kommer sundhedsoplysning i form af kiropraktor vejledning, foredrag om sund kost ved diætist og om stress ved organisationspsykolog samt temadag om mindfulness.

Topledelsen bakker op
Berit Sommer, som er leder af Crew Planning & Control, deltager selv aktivt i de fysiske aktiviteter. Som leder mener hun det er vigtigt at gå foran og bakke op om projektet. Derfor har hun også sørget for, at SAS Danmarks topledelse har meldt positivt ud overfor Krop & Kontor.
"Det er utroligt vigtigt, at vores landechef Flemming Jensen har fortalt samtlige medarbejdere i SAS Danmark, at projektet er af høj prioritet. Ellers får vi ikke udbredt projektet til resten af virksomheden," siger Berit Sommer.

En del af miljøarbejdet
Som medlem af miljøudvalget forsøger Berit Sommer også at sprede budskabet og de gode erfaringer.
"Bevægelse handler jo i høj grad om arbejdsmiljø. Fx hører jeg mange deltagere, som siger, at de er blevet langt mindre trætte om eftermiddagen, efter at de er begyndt at bevæge sig i arbejdstiden. De har mere energi og er i bedre humør. Og det kommer jo også arbejdsgiveren til gode," mener hun.

Frivillighed er vigtigt
Berit Sommer og Leo Hjort er enige om, at det tager tid at gøre bevægelse på arbejdspladsen til noget automatisk og naturligt. Det er en kulturændring, som skal komme stille og roligt, og som ikke kan gøres obligatorisk.
"Det er vigtigt at give plads til, at folk ikke lige er med en dag. At det er tilladt at sige fra. Tvang fører ikke til noget i denne sammenhæng," siger Berit Sommer.

Bevægelse skaber tillid og social kapital
Erfaringerne fra SAS viser, at fysisk aktivitet har gunstige sociale virkninger. Det er ikke så nemt at lyve, når man skal vise sig fra sin kropslige side, og derfor kan bevægelse i fællesskab være mere tillidsvækkende end "blot" at tale eller drikke kaffe sammen. Kommer man som her ud af de vante roller og rammer, bliver det også vanskeligere at holde på formerne og blufærdigheden. Således spædes der til den sociale kapital i virksomheden.

SAS tager et socialt ansvar
SAS tager omvendt et socialt ansvar ved gennem projektdeltagelsen at bidrage til sundhedsfremme blandt personalet. Begreber som tillid, troværdighed og hæderlighed har traditionelt spillet en vigtig rolle, men med et begreb om CSR (Corporate Social Responsibility) har også samfundsansvar fået en vis vægt, udover at virksomheder skal sørge for at skabe vækst og arbejdspladser.

Med regeringens handlingsplan for virksomhedens samfundsansvar fra 2008 blev der lagt op til at bidrage til såvel social og miljømæssig som økonomisk bæredygtighed, og denne plan har foreløbig udmøntet sig i en ændring af årsregnskabsplanen, hvorefter de største danske virksomheder årligt skal rapportere på CSR i ledelsesberetningen.

Risiko for stigmatisering af de passive
SAS Danmark kan henvise til deltagelsen i Krop og Kontor samt den videre udbredelse og udvikling af bevægelsestilbud i arbejdspauser. I respekt for den enkelte arbejdstager skal der fortsat være mulighed for at vælge det fra, og man er også opmærksom på risikoen for stigmatisering af de passive, idet sundhedsbevidstheden typisk vil være stærkest blandt de i forvejen ressourcestærke og veluddannede.

Men for at få flere eller måske alle involveret på en eller anden måde, må for det første den enkelte medarbejder have mulighed for at give sit besyv med, for det andet må der uddannes flere sundhedsambassdører til at forestå den praktiske og kollegiale del af projektudviklingen.

Anne-Mette Filippson, der er miljøansvarlig og intern leder af Krop og Kontor, fortæller, at virksomheden har diskuteret, om det er ok at blande sig i den enkeltes sundhed i forhold til risikoen for at stigmatisere nogen, f.eks. overvægtige.

APV og kroppen
I arbejdspladsvurderingen (APV) er kroppen ikke hidtil blevet taget i betragtning, når det gælder behov for fysisk aktivitet. Men det er noget, virksomheden overvejer at gå videre med.

Ifølge Anne-Mette Filippson arbejder SAS videre med at udbrede bevægelseskonceptet - på sigt også i Norge og Sverige.

En typisk arbejdsdag med bevægelse
For medarbejdere med arbejde på kontor vil det fx indebære at bruge 5 minutter 4-6 gange om dagen på øvelser, ligesom møder afbrydes kort af bevægelse eller ”ice-breakers”, og der afholdes walk & talk møder.

Lederne må engagere sig i projektudviklingen ved at forpligtige sig som rollemodeller og indgå i en styregruppe, som bl.a. anerkender og støtter sundhedsambassadørerne. Hertil kommer, at der må udpeges en intern projektleder af 'Krop og Kontor' på deltidsbasis til at vedligeholde gejsten med ny viden og inspiration, ligesom der må kommunikeres løbene om succes’er, initiativer, events mv.

Fortsat status af tilbud
Sidst men ikke mindst må den betalte bevægelsesfrihed fortsat have status som et tilbud,
- hvor deltagelse skal være frivilligt,
- hvor SAS sætter rammer for at medarbejdere og ledere kan træffe sunde valg i arbejdstiden,
og
- hvor der skal være gensidig respekt mellem de, der vælger, – og de som fravælger at
deltage.


Senest revideret den 14. december 2011
Relaterede sider
Mød SAS Danmark på sundhedskonferencen i København i 2012. Læs mere her

Læs om Martin Spang Olsen og Mads Andreasens indsats på SAS. Hent den her
Eksterne sider
 


Medarbejdere
80 medarbejdere i SAS Danmarks Airline-afdeling, der arbejder i åbne kontorlandskaber
to forskellige steder.

Mål med projektet
At nedsætte udbredelsen af smerter i skuldre/arme/ryg (80 pct af medarbedjerne
har smerter ugentligt).

At forankre og sprede de positive resultater, der er skabt ved deltagelse i pilotprojektet.

At inspirere andre virksomheder til at arbejde med bevægelse.

Erfaringer fra SAS 
  •  Fokus flyttet fra problemer til noget mere positivt.
     
  • Sundhed skaber trivsel og glæde trods  forandringer og nedskæringer.

  • Fysisk aktivitet kan indgå i fremtidens APV.

  • Sundhed passer godt til virksomheder, der arbejder med CSR - Corporate social responsibility.