Om Krop og Kontor-projektet
’Krop og Kontor’ var et udviklingsprojekt, som ville afprøve at få kontormedarbejdere til at bevæge sig mere i løbet af arbejdsdagen. Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig kontor og Administration (BAR FOKA) stod for projektet, som fik støtte fra Forebyggelsesfonden og Sundhedsstyrelsen.
Fire kontorarbejdspladser skulle i løbet af et år bruge op til 3,5 time om ugen i arbejdstiden på at bevæge sig. Det var Bornholms Regionskommunes Borgercenter, SAS Danmarks Airline afdeling, Aalborg Universitet, I-N-S fakultetskontor og Rigshospitalets udviklingsafdeling
Fysisk aktivitet integreret i kontorarbejdet
Projektets tilgang til at integrere fysisk aktivitet i kontorarbejdet var:
-
En udvidelse af forståelsen af fysisk aktivitet til at være mere og andet end den traditionelle motion såsom fitness og sport. Projektet anlagde en helhedsorienteret tilgang til bevægelse, hvor både fysiske, mentale og sociale aspekter af sundhed blev en del af tiltagene.
- En udvikling af aktiviteterne og tiltag i et samarbejde med medarbejderne og en forankring af aktiviteterne ved uddannelse af ’holdkaptajner’, der får ansvaret for aktiviteternes fortsættelse.
Projektets mål
Hjælp fra eksperter
De fire arbejdspladser fik hjælp fra to bevægelseseksperter, Mads Andreasen, partner i Sund Uddannelse, og Martin Spang Olsen, stuntman og bevægelsesekspert med fokus på østligt-inspirerede former for bevægelse.
Processen
-
Indledende dialogmøder med medarbejderne på de fire arbejdspladser, som tog sigte på at orientere medarbejderne om projektet og afdække deres ønsker og interesser i forhold til fysisk aktivitet.
Disse møder gennemførtes i september 2009.
-
Et undervisningsforløb på hver af de fire kontorarbejdspladser, hvor forskellige øvelser introduceres for medarbejderne og integrationen af fysisk aktivitet i det daglige arbejde er central. Der gennemføres både et ’naturvidenskabeligt’ og et ’holistisk’ forløb. Disse forløb gennemførtes i efteråret 2009.
-
Uddannelse af holdkaptajner, hvis opgave var at fastholde initiativerne på arbejdspladserne. Der vælges en holdkaptajn for hver ti medarbejdere på arbejdspladsen. Disse får et fire dages kursus i at tage ansvaret for gennemførelsen af fysiske aktiviteter på arbejdspladsen, når undervisningsforløbet er afsluttet.
-
Et forløb hvor medarbejderne selv står for træningen og videreførelse af de ideer til bevægelse på arbejdspladsen, som undervisningsforløbet gav inspiration til.
Ledelse og medarbejdere ville flytte sig
Et af kriterierne for at deltage i Krop og Kontor var, at medarbejdere og ledelse var parate til at flytte sig (både fysisk og i overført betydning). De fire udvalgte virksomheder skulle desuden bidrage til medfinansiering af projektet i form af
- Ca. 3,5 timers aktiv deltagelse pr. uge pr. medarbejder (idet målet var at projektet gør medarbejderne mindst lige så effektive, som hvis de havde arbejdet hele tiden)
- Eventuelle fysiske ændringer i kontormiljøet
- Eventuelle kurser eller videreuddannelse til medarbejderne
Succeskriteriet
Succeskriterierne for de fire forsøgsprojekter var som minimum, at medarbejderne oplever mere fysisk aktivitet i arbejdet, og at denne er integreret som en naturlig del af det daglige arbejde. Medarbejdere som normalt ikke er fysisk aktive deltager også i projektet.
Martin Spang Olsens program
Martin Spang Olsens tilgang består af to søjler, dels øvelser som han selv har udarbejdet, dels øvrige forslag og virksomhedens egne ønsker og tiltag. MSO instruerer i øvelser (med og uden redskaber), partnermassage, arbejdspladsens indretning, div. øvrige temaer, mødekultur, ledelse og den langsigtede strategi og forankring. Denne del udarbejdes specielt til virksomheden og den enkelte medarbejders behov.
Virksomhedens input bør forholde sig til fysisk aktivitet og trivsel, men kan i øvrigt bestå af hvad som helst – skovture, hinkeruder, julerevyer, taghaver, fyraftensdans, sportsturneringer, opsætning
af hængekøjer, fitness-rum, etc. Kun fantasien sætter grænser. Denne del organiseres af holdkaptajner, nedsatte udvalg, ledelse og Martin Spang Olsen i fællesskab, men implementeres på virksomhedens eget initiativ.
Øvelser mindst 2 gange dagligt
Martin Spang Olsens øvelsesrække er beregnet til at blive udført min. 2 gange dagligt. De modvirker ifølge bevægelseseksperten alt fra stress, hovedpine og ømme skuldre til museskader, fordøjelsesbesvær og lændesmerter. Psykisk og socialt virker øvelserne befordrende på sammenholdet, og giver forøget kropsbevidsthed og kreativitet.
Redskaber
Alle virksomheder tilbydes pilatesbolde og elastikker samt i visse tilfælde ribber, sandsække, håndvægte og træningsgulv. Både Martin Spang Olsen og Mads Andreasen giver instruktioner mht. redskaberne, der iht. medarbejdernes egne valg kan indgå i de daglige øvelser.
Fysisk aktivitet i dagligdagen
Målet er dog i videst muligt omfang at smide redskaberne og erstatte øvelser med et fysisk aktivt liv – gerne kombineret med et socialt aktivt liv. Det er med andre ord meningen, at den nye kropsbevidsthed i videst muligt omfang skal omsættes i hverdagen hos den enkelte – og ikke i al evighed fremstå som blot en række øvelser og leveregler.
Uddannelse af holdkaptajner
Udvælgelsen af holdkaptajner sker på frivillig basis på den enkelte virksomhed og tager udgangspunkt i arbejdspladsens sammensætning. En holdkaptajn vil typisk have 5-10 medarbejdere med sig, hvilket ofte svarer til virksomhedens egne teams eller afdelinger.
Holdkaptajnen sørger for at organisere de daglige øvelser, facilitere medarbejderinitiativer og virke som bindeled mellem sit team og de eksterne eksperter. Holdkaptajnerne modtager i forløbet særlige
informationer samt et længere uddannelsesforløb, som ruster dem til rollen som sundhedsambassadører på virksomheden, efter Krop og Kontor's afslutning.
Mads Andreasens program
- Rammeafklaringsmøder med ledelsen (ejerskab/behovsafdækning)
- Dialogmøder/medarbejderinvolvering (ejerskab/behovsafdækning)
- Uddannelse af SundhedsAmbassadører (forankring/ejerskab/fokus)
- Præsentation af og vejledning i øvelser
Mads Andreasens vejledninger og øvelser
- Elastikøvelser (RAMIN og andre)
- Træningsbold (Kropsstamme/funktionel træning)
- Styrkeprægede øvelser for store muskelgrupper (egen kropsvægt)
- Øvelser i sækkestol (til Bornholm)
- Øvelser til Rodondobolde (Aalborg)
- Præsentation af Power Hoops
- Nintendoo Wii konkurrencer
- Kamp og leg
- Skridttællerkonkurrence(r)
- Aktiv mødekultur
- Icebreakers/energizers
- Kiropraktor”tjek” / vejledning
- Individuel vejledning/coaching (bl.a. udarbejdelse af træningsprogrammer)
- Diætistforedrag (kombinationen af kost og motion)
- Personlig vejledning med diætist
- Madevents (sociale events)
- Foredrag af arbejdspsykolog (Hvordan bevæger vi krisen?)
- Aktivitetsdage med fysisk aktivitet
- Julearrangementer (teambuildingsaktiviteter)
- Udarbejdelse af idekataloger
- Styregruppemøder gennem hele projektet – både med medarbejdere/SundhedsAmbassadører
og ledelse (organisering/forankring/fokus/motivation).
Der er her tale om et arsenal af øvelses- og aktivitetstilbud, som viser stor bredde og alsidighed,
og som rækker udover integration af fysisk aktivitet i selve kontorarbejdet. Erfaringerne fra de fire kontorarbejdspladser er da også, at de største resultater af Krop og Kontor handler om at projektet har styrket de sociale relationer og trivslen.
Evaluering af projektet Projekt Krop og Kontor er blevet evalueret af Institut for Biomekanik ved Syddansk Universitet. Se evalueringen |
Senest revideret den 27. oktober 2011