AAU: Løftestang for sundhedspolitik

 

Det Teknisk-Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet deltog i projekt Krop & Kontor. Ledelsen ønskede fra start at gøre fysisk aktivitet på kontoret til en del af en sammenhængende sundhedspolitik, hvor der er plads til ”det hele liv”.

I forvejen arbejdede fakulteterne med elementer af en sådan politik, fx en guide for stresshåndtering, ergonomiske tiltag og frugtordning. Men sundhedsindsatsen skulle styrkes med en fysisk dimension, og Krop og Kontor skulle især give input til, hvordan fysisk aktivitet kan tænkes ind i ledelsen og organiseringen af medarbejdernes arbejde.

”Vi vil rigtig gerne arbejde med sundhed, men står famlende over for at formulere en sundhedspolitik. Derfor var det oplagt for os at bruge forsøgsprojektet til at tale om sundhed. Den ambition har vi fået opfyldt i og med vi er ved at få nedsat et sundhedsudvalg til at arbejde videre med det”, siger HR-medarbejder og projektleder for Krop og Kontor, Lone Sarauw.

Op til medarbejderne selv
Med de 80 medarbejdere og lederes deltagelse i projektet var der i udgangspunktet lagt op til i en længere periode at sætte fokus på fysisk aktivitet i organisationen som helhed, således at ansvaret for den fysiske aktivitet blev flyttet væk fra de enkelte medarbejdere og over i organisationen. Det var en udfordring i en organisation, der er organiseret i arbejdsgrupper med en områdeleder og høj grad af selvstyre. I respekt for selvstyret har ledelsen ladet det være op til medarbejderne selv og deres uddannede sundhedsambassadører at gennemføre projektet.

Succes'en var personafhængig
Otte medarbejdere gennemgik tidligt i projektforløbet et 4 dages kursus for på denne baggrund bedre at kunne varetage rollen som tovholder og sundhedsambassadør. Denne model førte til, at personlige faktorer blev afgørende for projektets gennemførelse. I den ene halvdel af grupperne kom det til at gå godt eller endog meget godt, mens det kom til at knibe med lysten og engagementet i den anden halvdel. Som helhed betragtet kan projektet derfor på kort sigt betegnes som en betinget succes, men på længere sigt med en sundhedspolitik for øje kan forsøgsprojektet komme til at nå i mål.

Hulahopring og gæster udefra
Ifølge Lone Sarauw handler bevægelse på kontoret om at sprede glæde ved fysisk aktivitet. Men der er nogle generthedsgrænser, der samtidigt er nødt til at blive nedbrudt. ”Vi var nødt til at spørge os selv, hvordan vi ville have det med at stå og hive i en elastik eller vrikke i en hulahopring, når der kommer gæster udefra til dekanen,” siger Lone Sarauw.

Derfor har man diskuteret, om man fremover udadtil, fx i stillingsopslag, kunne signalere, at her er og skal der være bevægelse i kontorarbejdet. Det sociale og kulturelle aspekt af at bevæge sig med sine kolleger er vigtigt, mener Lone Sarauw:

”Når vi nu efter projektets afslutning skal stå på egne ben, må vi have det sjovt og lege sammen. Det forudsætter både tryghed og åbenhed. På den måde kommer vi bedst udover blufærdigheden. Samtidig må vi ikke glemme, at nogle foretrækker at løbe eller spille fodbold med kollegaerne frem for at stå op til strækøvelser eller bevægelse til musik.”

Tabu omkring vægt og madvaner
Charlotte Trend Bakmann, der er områdeleder i ledelsessekretariatet, glæder sig også over den fællesskabsfølelse, projektet har været med til at fremme nogle steder i organisationen. Men der er noget, der bekymrer hende:

”De som altid har dyrket idræt går rigtig meget op i det, mens de der virkelig skal indfanges og løftes op, er de, som ikke er vante til at dyrke motion. Hvis det er tabubelagt at kommentere vægtproblematik og usunde kostvaner, er det begrænset hvor langt vi kan komme med et bevægelsesprojekt på en arbejdsplads som denne”, siger hun.

Energi sidst på dagen
Skønt bevægelse på arbejdspladsen måske ikke får folk til at tabe sig eller spise sundere, viser erfaringen fra Ålborg, at det har andre positive effekter.
”Det gør noget ved arbejdsglæden”, siger Charlotte Trend Bakmann.

De medarbejdere, der har deltaget mest aktivt, har ud over en bedre social kontakt med kollegerne også mærket en fysisk forbedring, specielt når det gælder energien sidst på dagen.

Stor ledelsesopbakning
Områdeleder i Ledelsessekretariatet Charlotte Bakmann, mener, Krop og Kontor satte gang i mange ting - også i forhold til emner, der ligger udenfor den fysiske aktivitet. ”Fx har vi diskuteret, hvordan man tager hensyn til personer med nedsat fysisk evne. Eller hvordan man håndterer kolleger, som ikke vil deltage fx i en løbetur, men samtidigt ikke skal udenfor fællesskabet," siger hun.

Forbedret intern kommunikation

Sundere på en sjov måde
Charlotte Bakmann mener generelt, de flere timers ugentlige fysiske aktivitet i arbejdstiden har forbedret den interne kommunikation samtidigt med, at medarbejderne er blevet sundere på en sjov måde.

”Arbejdsmæssigt kan jeg se at det kan være svært at prioritere vores ”fysiske pauser”, men det bliver nemmere. Den største forhindring er os selv – vi kan være for blufærdige, så vi ikke får lavet øvelser, hvis der fx er mange gæster på kontoret - eller vi kan blive for dybt begravede i opgaverne, så vi simpelthen ikke får prioriteret den daglige fysiske aktivitet,” siger Charlotte Bakmann.

Erfaringen fra Krop og Kontor er dog, at projektet overordnet set har fungeret som løftestang for det aktuelle arbejde med at skabe en egentlig sundhedspolitik.